☰
Guide · Budget og hverdagsøkonomi

Sådan beregner du dit rådighedsbeløb

Få styr på, hvor mange penge du kan bruge hver dag frem til næste løn.

Opdateret · af MinFinans · ca. 5 min læsning

På denne side

Rådighedsbeløbet er det beløb, du reelt har til dig selv, når regningerne er betalt, og opsparingen er sat til side. Det er tallet, der afgør, om du har råd til fredagsbaren, en ny jakke eller en tur i biografen. Men et månedsbeløb er svært at styre efter i hverdagen. Denne guide viser, hvordan du regner det ud – og hvordan du gør det til et beløb pr. dag, der faktisk hjælper dig.

Sådan regner du dit rådighedsbeløb ud

Regnestykket er enkelt:

Indtægt efter skat − faste udgifter − opsparing = rådighedsbeløb

Et eksempel: Du får 19.000 kr. udbetalt. Dine faste udgifter er 11.200 kr., og du sparer 1.000 kr. op hver måned.

Pr. måned
Løn efter skat19.000 kr.
− Faste udgifter11.200 kr.
− Opsparing1.000 kr.
Rådighedsbeløb6.800 kr.
Pr. uge (ca.)1.570 kr.
Pr. dag (30 dage)227 kr.

Vil du hurtigt regne dit eget ud, kan du bruge vores gratis rådighedsbeløb beregner – uden login.

Hvad hører under faste udgifter – og hvad gør ikke?

Det er her, de fleste regner forkert. En god regel: Alt, der skal betales uanset hvad, er en fast udgift. Alt, du selv kan skrue op og ned for, betales af rådighedsbeløbet.

Faste udgifter (trækkes fra)Betales af rådighedsbeløbet
Husleje eller boliglånMad og dagligvarer
El, vand og varmeTøj og sko
ForsikringerFritid, café og byen
Mobil, internet og abonnementerGaver
Transport (kort, bil, benzin)Frisør og personlig pleje
Afdrag på lånSmå uforudsete ting

Husk de regninger, der kun kommer hvert kvartal eller en gang om året. Glemmer du dem, ser rådighedsbeløbet større ud, end det er. Se guiden Kvartals- og årsregninger.

Fra månedsbeløb til et beløb pr. dag

6.800 kr. lyder af meget den 1. i måneden, og det er svært at mærke, hvornår man er ved at bruge for meget. Del i stedet det, du har tilbage, med antal dage til næste løn. Så har du ét tal at forholde dig til hver dag.

Det smarte er, at tallet retter sig selv. Har du 6.800 kr. og 30 dage, er det 227 kr. om dagen. Bruger du 600 kr. på første dag, har du 6.200 kr. til de 29 dage, der er tilbage – så er det 214 kr. om dagen. Bruger du mindre en dag, stiger beløbet lidt. Du behøver ikke holde regnskab med hver krone; du skal bare holde øje med ét tal.

Overvejer du et køb?

Dagsbeløbet er også et godt værktøj, når du står og overvejer noget. Står du med 3.000 kr. og 12 dage til lønnen, er det 250 kr. om dagen. Køber du et par sko til 600 kr., er der 2.400 kr. tilbage – 200 kr. om dagen resten af perioden. Kan du leve med det, er det fint. Så er beslutningen din, og du ved, hvad den koster.

Når du har brugt for meget

Det sker for alle. Det vigtigste er ikke at stikke hovedet i busken. Opdatér beløbet, så dagsbeløbet passer med virkeligheden, og lad de næste dage være lidt stramme. Er pengene helt brugt før lønnen, så se på, hvad der skete: Var det en enkelt stor udgift, eller er rådighedsbeløbet generelt for lavt? Det første kan en buffer klare næste gang. Det andet kræver, at du ser på dine faste udgifter.

Hvis din løn svinger

Har du timeløn, vagter eller freelancearbejde, så regn med en forsigtig måned – den laveste indtægt, du realistisk kan få. Får du mere, så læg det ekstra til side på en buffer, som du kan tage af i de magre måneder. Så bliver dagsbeløbet mere stabilt.

Bankens rådighedsbeløb, når du skal låne

Når du søger om et lån, regner banken også på dit rådighedsbeløb. Den ser på, hvad du har tilbage, efter at alle faste udgifter – også det nye lån – er betalt, og sammenligner med sine egne minimumsbeløb, der afhænger af, hvor mange I er i husstanden. Er der for lidt tilbage, får du typisk afslag. Se hvad bankerne typisk forventer på siden Rådighedsbeløb beregner.

Hvis rådighedsbeløbet er for lavt

  • Gå abonnementerne igennem. Små beløb hver måned løber hurtigt op.
  • Se på de store poster. Bolig, bil og transport fylder mest.
  • Del lønnen op på flere konti, så du ikke kommer til at bruge regningspengene. Se Sådan fordeler du lønnen på flere konti.
  • Har du dyr gæld, så kan det betale sig at få den ned først. Se Sådan kommer du ud af gæld.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på rådighedsbeløb og dagsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det, du har til dig selv for hele måneden. Dagsbeløbet er det, der er tilbage lige nu, delt med antal dage til næste løn. Dagsbeløbet ændrer sig, hver gang du bruger penge, og er derfor nemmere at styre efter i hverdagen.

Skal opsparing trækkes fra rådighedsbeløbet?

Ja, hvis du sparer et fast beløb op hver måned. Så viser rådighedsbeløbet det, du reelt kan bruge, og opsparingen bliver ikke "spist" i løbet af måneden.

Hvad gør jeg, hvis jeg har brugt for meget?

Opdatér det, du har tilbage, og del det med de dage, der er til næste løn. Så bliver dagsbeløbet lavere resten af perioden, men du ved, hvor du står. Sker det ofte, så se på dine faste udgifter eller læg en buffer til side.

Hvordan beregner banken mit rådighedsbeløb?

Banken trækker alle faste udgifter – også det lån, du søger om – fra din indtægt efter skat og sammenligner resten med sine egne minimumsbeløb. De afhænger af husstandens størrelse og varierer fra bank til bank.

Hvad hvis min løn er forskellig fra måned til måned?

Regn med en forsigtig måned og læg det ekstra til side, når du tjener mere. Så kan du tage af bufferen i de måneder, hvor lønnen er lavere.

I MinFinans regner Til forbrug pr. dag det hele ud for dig. Du skriver, hvad du har tilbage, og så ser du hver dag, hvad du kan bruge frem til næste løn. Når du køber noget, trækker du det fra med et par tryk – og overvejer du et køb, kan du se, hvad det betyder for dagsbeløbet, før du beslutter dig. Deler du budget med din partner, ser I begge det samme tal.

Få styr på hele din økonomi – gratis
Budget, opsparing, gæld og benzin samlet ét sted. Intet abonnement, intet kreditkort.