Sådan undgår du, at kvartals- og årsregninger vælter budgettet
Læg lidt til side hver måned, så pengene er der, når regningen kommer.
Opdateret · af MinFinans
Du har styr på husleje, mobil og streaming. Men så en dag ligger der en regning på 2.400 kr. for indboforsikringen – og den havde du helt glemt. Det er den klassiske budget-overraskelse. Regninger, der kun kommer hvert kvartal, halve år eller en gang om året, er nemme at glemme, fordi de ikke er der hver måned. Men de skal stadig betales.
Typiske regninger, der ikke kommer hver måned
- Forsikringer – indbo, ulykke, bil. Mange betales hvert kvartal eller en gang om året.
- Ejerafgift på bilen – betales hvert halve år.
- A-kasse og fagforening – betales ofte hvert kvartal.
- Vand og varme – mange betaler a conto hvert kvartal.
- Tandlæge, briller og service på bilen.
- Abonnementer betalt for et år ad gangen – fx software, medlemskaber eller fitness.
- Jul og fødselsdage – ikke en regning, men en udgift, der kommer hvert år.
Regn dem om til et beløb pr. måned
Tricket er at behandle dem, som om de kom hver måned. Del beløbet med antallet af måneder, det dækker:
- Betales hvert kvartal: del med 3
- Betales hvert halve år: del med 6
- Betales en gang om året: del med 12
Et eksempel:
| Regning | Betaling | Pr. måned |
|---|---|---|
| Indboforsikring | 1.200 kr. om året | 100 kr. |
| Ejerafgift | 1.400 kr. hvert halve år | 233 kr. |
| A-kasse og fagforening | 1.650 kr. hvert kvartal | 550 kr. |
| Tandlæge | 900 kr. om året | 75 kr. |
| Jul og fødselsdage | 2.400 kr. om året | 200 kr. |
| I alt | 1.158 kr. |
Det er altså 1.158 kr. om måneden, der reelt er "brugt", selv om ingen af regningerne kommer hver måned. Mangler de i budgettet, ser det ud, som om du har 1.158 kr. mere til forbrug, end du har.
Læg pengene til side hver måned
Overfør beløbet til din budgetkonto sammen med de andre faste udgifter. I de måneder, hvor der ikke kommer en stor regning, bliver pengene stående og bygger en buffer op. Når regningen så kommer, er pengene der allerede. Har du ikke en budgetkonto, så læs guiden Sådan fordeler du lønnen på flere konti.
Starter du midt i året, kan en regning komme, før bufferen er bygget op. Så er det en god idé at lægge lidt ekstra til side de første måneder – eller tjekke, om regningen kan deles op i mindre rater.
Sådan finder du dine sjældne regninger
- Gå et års kontoudtog igennem – søg efter beløb, der kun dukker op en eller få gange.
- Tjek Betalingsservice i din netbank – her kan du ofte se kommende betalinger flere måneder frem.
- Kig i e-Boks efter årsopgørelser fra forsikring, a-kasse og forsyning.
- Tænk året igennem – jul, fødselsdage, ferie, bilsyn. Det, der sker hvert år, kan planlægges.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan budgetterer man med kvartalsvise regninger?
Del regningen med 3 og læg det beløb til side hver måned, fx på en budgetkonto. Så er pengene der, når regningen kommer hvert kvartal.
Skal årlige regninger med i budgettet?
Ja. Del den årlige regning med 12 og tag beløbet med som en fast udgift pr. måned. Ellers ser det ud, som om du har flere penge til forbrug, end du har.
Hvad gør jeg, hvis regningen kommer, før jeg har sparet op til den?
Betal den fra din buffer eller opsparing, hvis du har en, og fyld den op igen de næste måneder. Mange forsikringsselskaber og forsyninger kan også dele betalingen op i flere rater – det koster dog ofte et lille gebyr.
I MinFinans skriver du bare, hvor meget en udgift koster, og hvor tit den betales – fx 1.650 kr. hvert kvartal i marts, juni, september og december. Så regner budgettet selv beløbet om til et månedligt beløb og tager det med, når det udregner, hvad du har til forbrug. Prøv det i guiden til dit første budget, eller start med den gratis budgetberegner uden login.
