Sådan fordeler du lønnen på flere konti
Én konto til regninger, én til forbrug og én til opsparing – sådan sætter du det op.
Opdateret · af MinFinans
Har du kun én konto, ligger husleje-pengene og pizza-pengene i samme bunke. Saldoen ser fin ud den 5., men en del af den er jo allerede brugt – til regninger, der først bliver trukket senere. Det gør det svært at vide, hvad du egentlig må bruge. Løsningen er enkel: del lønnen op på flere konti, så hver konto har én opgave.
De tre konti, de fleste har brug for
- Budgetkonto – her betales alle de faste regninger: husleje, forsikringer, el, mobil, abonnementer. Tilmeld dem Betalingsservice fra denne konto, og rør den ellers ikke.
- Forbrugskonto – den konto, dit kort hører til. Herfra betaler du mad, tøj, transport og det sjove. Det, der står her, er det, du må bruge.
- Opsparingskonto – penge til ferie, en buffer eller et større mål. Gerne i en anden bank eller en konto uden kort, så den ikke "kommer til" at blive brugt.
Mange har også en lønkonto, hvor lønnen lander, og hvorfra pengene sendes videre. Den kan sagtens være den samme som forbrugskontoen.
Sådan finder du ud af, hvor meget der skal hvorhen
- Budgetkontoen: Læg alle dine faste udgifter sammen pr. måned. Husk de regninger, der kun kommer hvert kvartal eller en gang om året – del dem ud på 12 måneder. Se hvordan i guiden Kvartals- og årsregninger.
- Opsparingen: Beslut et fast beløb. Har du et konkret mål, kan du regne beløbet ud i guiden Sådan sparer du op til et mål.
- Forbrugskontoen: Får resten. Det er dit rådighedsbeløb.
Et eksempel med en løn på 20.000 kr. efter skat:
| Konto | Pr. måned |
|---|---|
| Løn efter skat | 20.000 kr. |
| → Budgetkonto (faste regninger) | 9.500 kr. |
| → Opsparingskonto | 2.000 kr. |
| → Forbrugskonto (resten) | 8.500 kr. |
De 8.500 kr. er så det, du har til mad, transport og alt andet. Med 30 dage til næste løn er det omkring 280 kr. om dagen.
Sæt faste overførsler op på lønningsdagen
Den vigtigste del er, at det sker af sig selv. Opret faste overførsler i din netbank, der går af på lønningsdagen (eller dagen efter):
- Først til budgetkontoen, så regningerne er dækket.
- Så til opsparingen. Det kaldes at "betale dig selv først" – du sparer op, før du når at bruge pengene.
- Det, der er tilbage, er dit forbrug.
Når det kører automatisk, skal du kun forholde dig til én ting i hverdagen: saldoen på forbrugskontoen.
Må lønkontoen også være en opsparing?
Ja. Mange lader lønnen lande på en konto, som de både bruger af og lader en del stå på. Det fungerer fint, så længe du ved, hvor meget der er forbrug, og hvor meget der er opsparing. En god tommelfingerregel er, at det, der står tilbage på kontoen lige før næste løn, er det, du reelt har sparet op. I MinFinans kan du netop vælge, at en konto tæller med i dine opsparingsmål med "det, der er tilbage før løn".
Hvor mange konti er for mange?
Tre til fire konti er nok for de fleste. Med for mange konti bliver det svært at bevare overblikket, og nogle banker tager gebyr for ekstra konti. Start enkelt med budget, forbrug og opsparing, og tilføj kun en konto mere, hvis den har en klar opgave – fx en fælles konto med en kæreste eller en konto til bilen.
Typiske faldgruber
- Budgetkontoen løber tør. Priserne stiger, og overførslen følger ikke med. Gå beløbet igennem et par gange om året.
- Kortet sidder på den forkerte konto. Betaler du dagligvarer fra budgetkontoen, er systemet brudt. Hold kortet til forbrugskontoen.
- De sjældne regninger bliver glemt. Årsforsikringen kommer pludselig, og der er ikke penge nok. Læg en fast del til side hver måned.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en budgetkonto?
En budgetkonto er en konto, hvor du kun betaler dine faste regninger fra – fx husleje, forsikring og abonnementer. Du overfører et fast beløb til den hver måned, så regningerne altid er dækket.
Hvor meget skal der stå på budgetkontoen?
Overfør dine samlede faste udgifter pr. måned – inklusive en tolvtedel af de regninger, der kun kommer en gang om året. Så bygger kontoen selv en lille buffer op til de store regninger.
Hvad er forskellen på en budgetkonto og en forbrugskonto?
Budgetkontoen er til de faste regninger og bruges ikke i hverdagen. Forbrugskontoen er til alt det daglige, og saldoen dér viser, hvad du må bruge resten af måneden.
Hvornår skal pengene overføres?
Helst på lønningsdagen eller dagen efter, som faste overførsler. Så er regninger og opsparing på plads, før du begynder at bruge af lønnen.
I MinFinans viser "Sådan fordeler du din løn" præcis, hvor meget der skal til budgetkontoen, opsparingen og forbruget ud fra dit budget – og "Til forbrug pr. dag" holder styr på, hvad du har tilbage frem til næste løn. Det er gratis, og du kan prøve et eksempel uden at oprette dig.