☰
Guide · Budget og hverdagsøkonomi

Sådan laver du et budget

En simpel guide til at få styr på indtægter og udgifter — uden regneark.

Opdateret · af MinFinans · ca. 6 min læsning

På denne side

Et budget behøver ikke være et stort regneark med hundrede linjer. Det handler om at få skrevet ned, hvor mange penge der kommer ind, hvor mange der går ud – og hvad der så er tilbage til dig selv. Når du kender de tal, holder du op med at gætte, og det bliver meget nemmere at sige ja eller nej til ting, uden at få dårlig samvittighed bagefter.

Her er en enkel metode i fem trin, et realistisk eksempel og de fejl, de fleste laver første gang.

Trin 1: Skriv dine indtægter ned

Start med det, der kommer ind hver måned – efter skat. Det er det beløb, der faktisk lander på kontoen, du skal regne med. Det kan være løn, SU, børne- og ungeydelse, boligstøtte eller andet.

  • Svinger din løn, fx fordi du har timeløn eller vagter, så brug en forsigtig måned som udgangspunkt – ikke den bedste.
  • Kommer noget kun nogle gange om året, som børne- og ungeydelsen, der udbetales hvert kvartal, så del det ud pr. måned eller lad være med at regne med det i hverdagsbudgettet.

Trin 2: Skriv dine faste udgifter ned

Faste udgifter er dem, der skal betales uanset hvad: husleje, el og varme, internet og mobil, forsikringer, transport, abonnementer, a-kasse og fagforening, afdrag på lån og institution. Find dem i din netbank eller på Betalingsservice – så glemmer du ikke noget.

Husk også regningerne, der ikke kommer hver måned, som bilforsikring, ejendomsskat eller tandlæge. Læg dem sammen for et helt år og del med 12. Det er den post, der oftest vælter et budget. Se hvordan i guiden Kvartals- og årsregninger i budgettet.

Trin 3: Find ud af, hvad du bruger på resten

Mad, tøj, fritid, gaver og alt det andet kaldes variable udgifter, fordi de svinger. Kig dine kontoudtog igennem for de sidste to–tre måneder, og læg sammen, hvad du har brugt på de største ting – især mad. De fleste bliver overraskede over, hvor meget de små køb fylder.

Er du i tvivl om, hvad der er et realistisk madbudget for din husstand, kan du få et forslag i vores gratis budgetberegner som i Luksusfælden. Den foreslår beløb til mad og diverse ud fra, hvor mange I er.

Trin 4: Sæt opsparing af – før du bruger

Bestem et fast beløb, der skal spares op hver måned, og behandl det som en fast udgift. Det kaldes at "betale dig selv først". Venter du med at spare op til det, der er tilbage i slutningen af måneden, er der som regel ikke noget tilbage. Start med en buffer til det uforudsete, og spar derefter op til konkrete mål – se guiden Sådan sparer du op til et mål.

Trin 5: Regn ud, hvad du har til forbrug

Nu er regnestykket enkelt:

Indtægt − faste udgifter − opsparing = det, du har til forbrug

Det tal kaldes dit rådighedsbeløb. Del det med antal dage til næste løn, så ved du, hvad du kan bruge pr. dag. Læs mere i guiden Sådan beregner du dit rådighedsbeløb.

Et eksempel på et månedsbudget

Her er et eksempel for en enlig med en løn på 22.000 kr. efter skat. Dine tal vil være anderledes, men opbygningen er den samme:

IndtægtPr. måned
Løn efter skat22.000 kr.
Faste udgifter
Husleje7.000 kr.
El og varme700 kr.
Internet og mobil400 kr.
Forsikringer600 kr.
Transport1.200 kr.
Abonnementer300 kr.
A-kasse og fagforening900 kr.
Kvartals- og årsregninger (delt ud pr. måned)400 kr.
Faste udgifter i alt11.500 kr.
Opsparing1.500 kr.
Til forbrug (mad, tøj, fritid m.m.)9.000 kr.

De 9.000 kr. skal dække mad og alt det andet. Med 30 dage til næste løn er det 300 kr. om dagen. Går omkring 3.000 kr. til mad, er der 6.000 kr. til resten.

Hvad er 50/30/20-reglen?

Har du svært ved at vide, hvor meget der bør gå til hvad, kan 50/30/20-reglen være et godt pejlemærke:

  • 50 % til det nødvendige: bolig, regninger, transport og mad.
  • 30 % til det, du har lyst til: fritid, tøj, rejser og restaurantbesøg.
  • 20 % til opsparing og ekstra afdrag på gæld.

Med 22.000 kr. efter skat svarer det til 11.000 kr., 6.600 kr. og 4.400 kr. Mange i Danmark kan ikke holde boligen og regningerne under 50 %, især i de store byer – og det er helt i orden. Reglen er en tommelfingerregel, ikke et krav. Det vigtigste er, at du kender dine egne tal.

De mest almindelige fejl

  • At glemme de sjældne regninger. Forsikringen, der kommer én gang om året, kan æde en hel måneds forbrug.
  • Et for optimistisk madbudget. Brug det, du faktisk har brugt de sidste måneder – ikke det, du gerne vil bruge.
  • Ingen buffer. Uden en lille opsparing ender en ødelagt telefon eller en tandlægeregning på kreditkortet.
  • At give op efter en dårlig måned. Et budget er en plan, ikke en eksamen. Justér tallene og prøv igen.
  • At lave budgettet én gang og glemme det. Kig på det, når noget ændrer sig – nyt job, ny bolig, nyt barn eller en stigende husleje.

Bor du sammen med en anden?

Deler I økonomi, giver det mening at lave budgettet sammen, så I ikke sidder med hvert jeres halve billede. Aftal hvilke udgifter der er fælles, hvordan I deler dem – fx ligeligt eller efter indkomst – og hvad hver især har til sig selv. Mange vælger en fælles budgetkonto til de faste regninger og hver deres forbrugskonto. Se hvordan i guiden Sådan fordeler du lønnen på flere konti.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver man et budget?

Skriv dine indtægter efter skat ned, træk dine faste udgifter og din opsparing fra, og se, hvad der er tilbage til mad og forbrug. Husk at dele kvartals- og årsregninger ud pr. måned, og kig dine kontoudtog igennem for at se, hvad du reelt bruger.

Hvad er 50/30/20-reglen?

Det er en tommelfingerregel for, hvordan indtægten kan fordeles: 50 % til det nødvendige, 30 % til det, du har lyst til, og 20 % til opsparing og ekstra afdrag på gæld. Den er et pejlemærke, ikke et krav.

Hvor meget skal man bruge på mad om måneden?

Det afhænger af, hvor mange I er i husstanden, og hvordan I handler. Kig på, hvad du har brugt de sidste par måneder, eller få et forslag i den gratis budgetberegner som i Luksusfælden på MinFinans.

Hvor tit skal man kigge på sit budget?

Et kort tjek hver måned er nok for de fleste – og et grundigere eftersyn, når noget ændrer sig, fx et nyt job, en ny bolig eller en ny regning.

Hvad hvis mine udgifter er større end min indtægt?

Start med de store poster som bolig, transport og abonnementer – der gør små ændringer størst forskel. Har du gæld, så se guiden om at komme ud af gæld, og søg gerne gratis gældsrådgivning, hvis det er svært at få til at hænge sammen.

Vil du have et budget, der regner sig selv? I MinFinans skriver du dine indtægter og udgifter ind én gang – også dem, der kun kommer hvert kvartal – og så ser du hver dag, hvad du har til forbrug frem til næste løn. Du kan dele budgettet med din partner som et fælles budget, og det hele er gratis og uden reklamer. Du kan prøve et eksempel uden at oprette dig.

Få styr på hele din økonomi – gratis
Budget, opsparing, gæld og benzin samlet ét sted. Intet abonnement, intet kreditkort.