Psykologien bag opsparing
Hvorfor det er svært at spare op – og fire greb fra adfærdsøkonomien, der gør det lettere.
Opdateret · af MinFinans
De fleste ved godt, at de burde spare op. Alligevel er det svært. Det skyldes ikke dårlig vilje, men måden hjernen fungerer på. Adfærdsøkonomi – som gav Richard Thaler Nobelprisen i økonomi i 2017 – beskriver, hvorfor vi tit gør noget andet, end vi selv har besluttet. Her er de vigtigste fælder, og hvordan du bruger dem til din fordel.
Nu vejer tungere end senere
En ting i dag føles mere værd end den samme ting om et år. Det kaldes nutidsbias, og det er grunden til, at "jeg sparer op fra næste måned" sjældent sker. Løsningen er at træffe beslutningen én gang: betal dig selv først med en fast overførsel på lønningsdagen, før du når at bruge pengene.
Penge i kasser
Vi tænker på penge i "kasser": feriepenge, madpenge, lommepenge. Det kaldes mental bogføring. Det kan føre til fejl – men det kan også bruges bevidst. Penge med et navn og et formål bliver sjældnere brugt til noget andet. Giv derfor hver opsparing sit eget mål, fx "Ferie 2027" eller "Buffer". Se også budget som i Luksusfælden, der bygger på samme idé.
Det nemme valg vinder
Vi vælger oftest det, der kræver mindst – standardvalget. Gør derfor opsparing til det, der sker af sig selv, og forbrug til det, der kræver en handling. En opsparingskonto uden kort er et godt eksempel: Pengene er tilgængelige, men du skal aktivt flytte dem.
Spar mere i morgen
Det gør ondt at se et beløb forsvinde fra lønnen i dag. Det gør langt mindre ondt at love at spare en del af en fremtidig lønstigning op. Thaler og Benartzi viste med "Save More Tomorrow", at folk på den måde endte med at spare markant mere op. Beslut derfor nu, at halvdelen af din næste lønstigning går direkte i opsparingen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er adfærdsøkonomi?
Adfærdsøkonomi er læren om, hvordan mennesker faktisk træffer økonomiske beslutninger – ofte med genveje og fejl – i modsætning til den helt rationelle beslutning.
Hvordan bliver det nemmere at spare op?
Gør det automatisk med en fast overførsel på lønningsdagen, giv hver opsparing et konkret mål, og spar en del af fremtidige lønstigninger op.
I MinFinans kan du give hver opsparing sit eget navn og mål under Opsparingsmål – og se, hvor meget der skal sættes af hver måned for at nå det.