Sådan kommer du ud af gæld
Få overblik, en plan, og se hvor lang tid der er til du er gældfri.
Opdateret · af MinFinans · ca. 5 min læsning
På denne side
Gæld kan føles som en sten i maven – især hvis den ligger spredt på et kreditkort, et forbrugslån og en afbetaling, og du ikke helt ved, hvor meget det er. Den gode nyhed er, at næsten al gæld kan betales ud, når du har overblik og en plan. Her er en guide i fire trin, to måder at gribe det an på og hjælp, hvis det hele er blevet for meget.
Trin 1: Få overblik over al din gæld
Skriv al din gæld op ét sted – også den lille. For hvert lån skal du bruge fire tal: hvor meget du skylder, renten, hvad du betaler hver måned, og hvornår lånet er betalt ud. Du finder tallene i netbanken, på dine lånedokumenter eller ved at spørge långiveren.
| Gæld | Restgæld | Rente | Ydelse pr. md. |
|---|---|---|---|
| Kreditkort | 15.000 kr. | 20 % | 750 kr. |
| Afbetaling på telefon | 4.000 kr. | 10 % | 350 kr. |
| Billån | 60.000 kr. | 5 % | 1.500 kr. |
| I alt | 79.000 kr. | 2.600 kr. |
Bare det at se tallene samlet giver ro for mange. Nu ved du, hvad du har med at gøre.
Rente og ÅOP – hvad er forskellen?
Renten er prisen for at låne pengene. ÅOP (årlige omkostninger i procent) er renten plus gebyrer og andre omkostninger, regnet om til en procent om året. ÅOP er derfor det bedste tal at sammenligne lån med. To lån med samme rente kan have meget forskellig ÅOP, hvis det ene har høje gebyrer.
Hvor meget renten betyder, kan du se sådan her: Hver 1.000 kr. på et kreditkort med 20 % i rente koster dig omkring 200 kr. om året. På et billån med 5 % koster de samme 1.000 kr. kun 50 kr.
Trin 2: Find penge til ekstra afdrag
Den hurtigste vej ud af gæld er at betale mere af end minimum. Lav et budget, så du kan se, hvor pengene går hen, og find et fast beløb, du kan sætte ekstra af hver måned – selv 300–500 kr. gør en stor forskel over tid. Se hvordan i guiden Sådan laver du et budget. Betal minimum på alt, og læg det ekstra beløb på ét lån ad gangen.
Trin 3: Vælg en strategi – lavine eller snebold
Der er to kendte måder at vælge rækkefølgen på:
- Lavinemetoden: Betal ekstra af på gælden med den højeste rente først. I eksemplet er det kreditkortet. Det er den billigste vej, fordi du slipper hurtigst for de dyre renter.
- Sneboldmetoden: Betal ekstra af på den mindste gæld først. I eksemplet er det telefonen på 4.000 kr. Den er hurtigt væk, og så kan dens ydelse lægges oven i det næste lån. Det giver hurtige sejre, og det holder mange motiveret.
Lavinemetoden sparer flest penge. Sneboldmetoden er nemmere at holde fast i for mange. Den bedste metode er den, du rent faktisk gennemfører. Uanset hvad: Når et lån er betalt ud, så flyt hele dets ydelse over på det næste. Så ruller det hurtigere og hurtigere.
Trin 4: Undgå ny gæld undervejs
- Byg en lille buffer. Uden en buffer ender den næste uventede regning på kreditkortet igen. Selv nogle få tusinde kroner hjælper.
- Pas på "køb nu, betal senere". Det er gæld, selv om det ikke føles sådan.
- Fjern gemte kortoplysninger i webshops og apps, så impulskøb bliver lidt sværere.
- Hold øje med udviklingen. Det er motiverende at se gælden falde – og du opdager hurtigt, hvis noget går den forkerte vej.
Kan det betale sig at samle lånene?
Har du flere dyre lån, kan det nogle gange betale sig at samle dem i ét billigere lån, fx i din bank. Men kun hvis ÅOP på det nye lån er lavere, og du ikke forlænger tilbagebetalingen så meget, at du ender med at betale mere i alt. Et samlelån hjælper heller ikke, hvis du bagefter bruger kreditkortet igen. Spørg din bank, og sammenlign de samlede omkostninger – ikke kun den månedlige ydelse.
Studerende med SU-lån
SU-lån er billigt sammenlignet med de fleste andre lån, men det er stadig gæld. Mens du studerer, tilskrives der renter, så gælden vokser, og tilbagebetalingen starter først, når du er færdig. Lån derfor kun det, du har brug for – ikke det, du kan få. Det er en god idé at holde øje med, hvor stor gælden forventes at blive, så du ikke bliver overrasket. De præcise regler for rente og tilbagebetaling finder du på su.dk. Se også guiden Budget på SU.
Hvis det hele er blevet for meget
Kan du ikke betale dine regninger, så vent ikke. Kontakt dem, du skylder penge, så tidligt som muligt – mange vil hellere lave en afdragsordning end sende sagen til inkasso. Der findes også gratis og anonym gældsrådgivning mange steder i landet, hvor du kan få hjælp til at få overblik og tale med kreditorerne. Din kommune kan også hjælpe dig videre. Det er ikke pinligt at bede om hjælp – det er det klogeste, du kan gøre.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken gæld skal jeg betale af først?
Betal minimum på al din gæld, og læg ekstra afdrag på ét lån ad gangen. Det billigste er at starte med den højeste rente (lavinemetoden). Vil du hellere have hurtige sejre, kan du starte med den mindste gæld (sneboldmetoden).
Hvad er forskellen på rente og ÅOP?
Renten er prisen for at låne. ÅOP er renten plus gebyrer og andre omkostninger regnet om til en procent om året. ÅOP er det bedste tal at sammenligne lån med.
Kan det betale sig at samle sine lån?
Kun hvis det nye lån har en lavere ÅOP, og du ikke forlænger lånet så meget, at du betaler mere i alt. Sammenlign altid de samlede omkostninger, ikke kun den månedlige ydelse.
Skal jeg spare op eller betale gæld af?
Byg først en lille buffer, så uventede regninger ikke ender som ny gæld. Derefter giver det som regel bedst mening at betale dyr gæld af, fordi renten på gælden er højere end den rente, du får på en opsparing.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale mine regninger?
Kontakt dem, du skylder, så hurtigt som muligt, og spørg om en afdragsordning. Du kan også få gratis og anonym gældsrådgivning, og din kommune kan hjælpe dig videre.
I MinFinans' Gældsoversigt samler du al din gæld ét sted. Værktøjet regner renter og afdrag frem i tiden, viser hvornår du er gældfri, og hvad renterne koster dig – også for studiegæld, hvor du kan se, hvor stor gælden forventes at blive, når du er færdig. Det er gratis og uden reklamer.
