Nødopsparing: hvor meget skal du have?
Bufferen til det uventede – hvor stor den skal være, og hvordan du bygger den op.
Opdateret · af MinFinans
Vaskemaskinen går i stykker, tandlægen finder et hul, eller bilen skal på værksted. Det er ikke spørgsmålet om, men hvornår. En nødopsparing er de penge, der står klar, når det sker – så du ikke skal låne, bruge kreditkortet eller vælte hele budgettet.
Hvor stor skal nødopsparingen være?
Den mest brugte tommelfingerregel er 3 måneders faste udgifter. Har du faste udgifter for 12.000 kr. om måneden, er målet altså 36.000 kr. Men den rigtige størrelse afhænger af din situation:
| Situation | Et godt mål |
|---|---|
| Studerende på SU | 5.000–10.000 kr. |
| Fast job, lejebolig, ingen børn | 2–3 måneders faste udgifter |
| Børnefamilie eller ejer af bolig | 3–6 måneders faste udgifter |
| Selvstændig eller usikker indkomst | 6 måneder eller mere |
Ejer du bolig eller bil, kan der komme større uventede regninger – et tag, et nyt fyr, en ny gearkasse. Så er det en god idé at sigte efter den høje ende.
Start med et lille mål
36.000 kr. kan virke uoverskueligt. Del det op:
- Første mål: 5.000 kr. Det dækker de fleste små uheld – en tandlægeregning eller en ny telefon.
- Andet mål: én måneds faste udgifter. Så kan du klare en måned med ekstra udgifter uden at gå i minus.
- Tredje mål: 3 måneders faste udgifter. Nu har du en rigtig buffer.
Sæt en fast overførsel op på lønningsdagen, så det sker af sig selv. Hvor meget du skal sætte af for at nå målet til en bestemt dato, kan du regne ud med opsparingsberegneren.
Hvor skal pengene stå?
- På en konto for sig selv. Ikke på forbrugskontoen, hvor de "forsvinder" i hverdagen.
- Uden kort. Så skal du aktivt overføre pengene – en lille bremse, der virker.
- Hvor du altid kan få fat i dem. En nødopsparing skal ikke investeres i aktier. Kurserne kan falde lige på det tidspunkt, hvor du har brug for pengene.
Hvornår må du bruge den?
Når noget er uforudset, nødvendigt og akut. Den knuste skærm, der skal skiftes, er en nødsituation. Et tilbud på en ny telefon er ikke. Har du brugt af opsparingen, så gør det til første mål at fylde den op igen.
Regninger, du ved kommer – fx bilforsikringen eller ejendomsskatten – er ikke en nødsituation. Dem bør du spare op til for sig. Se hvordan i guiden Sådan undgår du, at kvartals- og årsregninger vælter budgettet.
Hvad med at miste jobbet?
Er du medlem af en a-kasse, får du dagpenge, hvis du mister jobbet – men de er typisk lavere end lønnen, og der kan gå tid, før de kommer. Nødopsparingen dækker forskellen og giver ro, mens du finder nyt arbejde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en nødopsparing?
En nødopsparing er penge, du har sat til side til uforudsete udgifter – fx en tandlægeregning, en reparation eller et jobskifte – så du ikke skal låne, når det sker.
Hvor meget skal man have i nødopsparing?
En god tommelfingerregel er 3 måneders faste udgifter. Er du studerende, kan 5.000–10.000 kr. være nok, mens en børnefamilie eller boligejer bør sigte efter 3–6 måneder.
Skal nødopsparingen investeres?
Nej. Den skal stå på en konto, hvor du altid kan få fat i pengene. Investeringer kan falde i værdi lige på det tidspunkt, hvor du har brug for dem.
Skal jeg spare op eller betale gæld af først?
Byg først en lille nødopsparing på fx 5.000 kr., så du ikke skal låne igen, når noget går galt. Betal derefter dyr gæld af, før du sparer resten af bufferen op.
I MinFinans kan du oprette nødopsparingen som et Opsparingsmål og følge med i, hvor langt du er – og vise den under "Sådan fordeler du din løn", så overførslen kommer med på lønningsdagen.