Hvor meget skal du spare op hver måned?
Tommelfingerregler, den rigtige rækkefølge og et eksempel – også når der ikke er meget at give af.
Opdateret · af MinFinans
"Du burde spare mere op" er nemt at sige – men hvor meget er nok? Svaret afhænger af din løn, dine faste udgifter og hvad du sparer op til. Her er nogle enkle tommelfingerregler, et eksempel, og hvad du gør, hvis der ikke er meget at give af.
Tommelfingerreglen: 10–20 % af lønnen
Et godt udgangspunkt er at spare 10–20 % af din løn efter skat op hver måned. Med en løn på 20.000 kr. efter skat er det 2.000–4.000 kr. Kan du ikke nå det endnu, så start lavere – det vigtigste er, at du sparer noget op hver måned, og at det sker automatisk.
Du har måske hørt om 50/30/20-reglen: 50 % til faste udgifter, 30 % til forbrug og 20 % til opsparing. Den er et fint pejlemærke, men med danske huslejer går det ofte ikke op – især i de store byer og på SU. Brug den som retning, ikke som facit.
Spar op i den rigtige rækkefølge
- En nødopsparing først. En buffer til det uventede – tandlægen, en ødelagt vaskemaskine eller en bilreparation. Se hvor stor den bør være i guiden Nødopsparing: hvor meget skal du have?
- Dyr gæld væk. Har du kviklån eller kreditkortgæld med høj rente, giver det næsten altid mere at betale den ud end at spare op ved siden af. Se Sådan kommer du ud af gæld.
- Penge til de regninger, du ved kommer. Forsikringer og årsregninger kommer ikke hver måned, men de kommer. Læg lidt til side til dem hver måned – se kvartals- og årsregninger.
- Dine mål. Ferie, bil, udbetaling til en bolig. Regn ud, hvad det kræver om måneden, med opsparingsberegneren.
Et eksempel
Sådan kan opsparingen se ud for en med 22.000 kr. efter skat, der vil spare 15 % op:
| Opsparing | Pr. måned |
|---|---|
| Nødopsparing (indtil bufferen er fyldt) | 1.500 kr. |
| Ferie næste sommer | 1.000 kr. |
| Lang opsparing (fx bolig) | 800 kr. |
| I alt (15 % af 22.000 kr.) | 3.300 kr. |
Når nødopsparingen er fyldt op, kan de 1.500 kr. flyttes over til de andre mål – så opsparingen vokser, uden at du mærker det i hverdagen.
Når der ikke er meget at give af
- Start småt. 200 kr. om måneden er 2.400 kr. på et år. Det vigtigste er vanen.
- Spar lønstigningen op. Får du mere i løn, så læg en del af stigningen direkte i opsparingen, før du vænner dig til den.
- Find pengene i de faste udgifter. Abonnementer, forsikringer og mobilabonnement er ofte de nemmeste steder at spare – én gang, og så virker det hver måned.
- Brug det, der er tilbage. Sæt resten af forbrugskontoen over i opsparingen dagen før lønnen kommer.
Glem ikke pensionen
Har du et job med pension, sparer du allerede op til alderdommen – ofte både med dit eget og arbejdsgiverens bidrag. Det tæller med i det samlede billede, men det erstatter ikke en opsparing, du kan bruge, før du går på pension.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange procent af lønnen skal man spare op?
Et godt mål er 10–20 % af lønnen efter skat. Kan du ikke nå det endnu, så start med et mindre beløb og sæt det op, når du får mere i løn.
Skal jeg spare op eller betale gæld af først?
Byg først en lille nødopsparing, så du ikke skal låne, når noget går i stykker. Derefter giver det næsten altid mest at betale gæld med høj rente af, før du sparer mere op.
Hvad er 50/30/20-reglen?
Det er en tommelfingerregel, hvor 50 % af lønnen går til faste udgifter, 30 % til forbrug og 20 % til opsparing. Den er et godt pejlemærke, men passer ikke altid med danske huslejer.
Hvor skal pengene stå?
Nødopsparingen og penge, du skal bruge inden for få år, bør stå på en konto, hvor du altid kan få fat i dem. Penge, du først skal bruge om mange år, kan du overveje at investere – tal med din bank om, hvad der passer til dig.
I MinFinans kan du lægge dine mål ind under Opsparingsmål og se, hvor meget du skal spare op hver måned – og "Sådan fordeler du din løn" viser, hvor meget der skal over i opsparingen på lønningsdagen.